Oline (meget 'højgravid') og Sullivan løse på stranden i Dragør
Vores hunde elsker at være løse, og de har brug for at kunne udfolde sig frit rigtig ofte. Velopdragne hunde – dem, der kommer, når der bliver kaldt? – har større chance for at få opfyldt dette behov end uopdragne hunde!
Eller handler det i virkeligheden mere om hensynsfulde hundeejere end om ’uopdragne’ hunde? Hvad vil det egentlig sige at være velopdragen eller uopdragen, når man er hund? Tja, det er der nok lige så mange opfattelser af som hundeejere.
Det, den ene synes er OK, er helt uacceptabelt for den anden. Jeg synes f.eks. at det er hyggeligt, at hunde hopper op for at hilse på mig, bare jeg ikke bliver væltet omkuld. Derfor har jeg ikke lært mine egne hunde, at de ikke må hoppe op. Ironisk nok hopper de aldrig op af mig, medmindre jeg beder dem op det.
Det er OK, at de hopper op af mine hundevenner, men det er helt uhørt, hvis det sker over for fremmede mennesker og børn.
Specielt kan børn udvise en adfærd (begynde at løbe, råbe højt osv.), der kan få hunden til at tro, at de vil lege, og så er det måske, fordi børnene er bange for hunde.
Det er min pligt som hundeejer at sørge for, at den slags situationer ikke opstår. Jeg kan kun være 100 % sikker, hvis jeg tager mine hunde i snor, så det gør jeg! I områder, hvor mange hunde kan være løse og rigtigt udfolde sig, fordi der ikke er trafikeret, er ni uf af ti hundeejere meget hensynsfulde. De kalder deres hund eller hunde til sig, når de kan se andre på afstand. Det kan være andre hunde, familier på gåtur, stavgængere m.fl.
Men så er der lige nummer ti! Han eller hun er helt ligeglad. Hunden får lov til at løbe hen til alt og alle. Det er specielt ubehageligt, hvis ens egen hund er en tæve i løbetid, og det er en stor hanhund, der kommer og vil gøre sig til.
Så hjælper det ikke, at ejeren råber: ’Den gør ikke noget’!
Hvor har jeg tit haft lyst til at råbe tilbage – nej, men det gør min!
|