Hyrder med tyre Der var en ekstra dimension i hyrdetræningen forleden! Cassie og jeg hyrdetrænede på en mark, hvor der lå et par tyre og slikkede sol på en bakke nede i hjørnet af marken. Vi er ikke uvante med at have et par geder springende rundt, når vi hyrder på fårene, men tyre er noget ganske nyt! Inden vi startede træningen gjorde jeg Lone Hansen opmærksom på, at der var et par køer på ’vores’ mark, da jeg var sikker på, at hun måtte have glemt dem. Men nej, Lone sagde bare, at det ikke var noget problem, og i øvrigt var det tyre. Tja, som bymenneske har man jo sin helt egen opfattelse af, hvad tyre er for en størrelse, men jeg slog koldt vand i blodet og sendte Cassie. Hvis nogen tror, at får er dumme, så tager de fejl! Fårene havde hurtigt spottet mulighederne for ’helle’ hos de to tyre, så de var smuttet op på bakken, mens vi havde stået og snakket.

Nå, men Cassie af sted for at hente fårene, og hun gjorde store øjne, da hun nåede den noget uensartede flok! Jeg var nu nået et godt stykke ned mod fårene og var meget spændt på, hvad Cassie ville gøre. Hun må hurtigt have opfattet situationen, for hun ignorerede tyrene og gik i gang med at samle flokken af får. Puha, hun kom meget tæt på tyrene! Det syntes de også, for en af dem gik mod Cassie med sænket hoved - ikke med overbevisning, men bare for at skræmme hende lidt væk. Det lykkedes ikke, for Cassie fortsatte ufortrødent og fik fåreflokken væk fra tyrene og drevet ned mod mig, der havde fulgt med i forløbet fuldstændigt betaget. Da vi var færdige med at hyrde den dag, så sagde Lone H. sådan lidt henkastet: Der var for resten en vædder med i flokken, men det syntes jeg ikke lige, jeg ville sige, da jeg så din reaktion på tyrene…!